Glimt: Militant Filateli

Et glimt, hvori vi lærer om truslen fra Militant Filateli.

Det var ikke fordi jeg ikke havde advaret dem om truslens alvor, men gang på gang blev jeg fejet hen som paranoid.

Det var først, da en serie velanbragte AFA-klasse bomber lagde Bogense og omliggende egne øde, at den skræmmende sandhed stod lysende klart for enhver: Militant Filateli havde lige så lidt at gøre med din morfars uskyldige, støvede frimærkealbum, som en pegende BANG!BANG!BANG!-barnefinger havde at gøre med en gal videnskabsmands måne-ødelæggende neutronlaser.

Det, som jeg til gengæld ikke havde set komme, var da en 1000000 : 1-udgave af Julemærket fra 1967 dækkede store dele af Nordsjælland og den vestlige del af Skåne. Men på den anden side havde jeg haft nok at gøre med at med at holde skarerne af zombie-numismatikere fra livet.