Infonauten

Jeg slår mine daglige internet-folder ovre på Fediverset, og der har jeg i noget tid kørt med hashtagget #DagensAlbum hvor jeg anbefaler musik som jeg lige går og lytter til - og ikke mindst kan lide - den dag. Nu prøver jeg så at se om jeg ikke lige kan få skrevet lidt om måske en lille håndfuld album hver uge. Jeg trænger til at holde mig selv lidt til ilden med at få skrevet noget, og så er det godt at gøre det med noget, som man synes er vigtigt og godt.

Så planen er en ugentlig opdatering, gerne i starten af ugen, med nogle håndplukkede album, så man har lidt forskelligt at lytte til i løbet af ugen. Muligvis går planen i stykker undervejs, men lige nu ser den sådan her ud.

Og nu til sagen:

Neurosis: An Undying Love for a Burning World

"We’ve forgotten how to live so we suffer / [...] We exist in isolation so we suffer / The dissonance is deafening"

Jeg var nok ikke den eneste, som det kom bag på at legendariske Neurosis - som jeg ærligt troede at vi havde hørt det sidste fra - dukkede op ud af det blå og uden nogen form for varsel udgav dette album. Væk er deres problematiske forsanger, erstattet af Aaron Turner (ISIS, Sumac, m.fl.). Det er nok et af årets bedste album, Turner passer vanvittigt godt ind i rollen og bandet ligger som altid et sted mellem eksistentiel kaos og katarsis (der er et sweet spot der, som de bare ejer). Lyt, hvis du kan lide post metal, sludge eller hvis du bare vil udfordre dig selv med progressiv musik med hjertet på rette sted. Sample: Blind

John Andrew & The Yawns: Street Sweeper

Og nu, som man siger, til noget helt andet. Jeg kendte mest John Andrews som keyboardspiller for et af mine yndlingsbands, Woods. Dette er hans femte soloalbum, alle de øvrige er fløjet forbi min radar, men dette fangede jeg heldigvis. Det er den fineste lille samling sange i bedste "jeg sidder på min veranda og kigger på verden"-stil. "Stille og roligt", som vi siger på Fyn, og det betyder "godt". Samtidigt er det helt vidunderligt DIY, fyld med sjæl og nærvær. Lyt hvis du kan lide rolig morgenmad en solbeskinnet søndag morgen. Sample: Something to be said

Little Barrie / Malcolm Catto: Electric War

Dette album har øjeblikke, der kunne være med på et David Lynch soundtrack; hypnotisk, let ildevarslende og mættet med stemning. Fundamentalt er det en klassisk powertrio, blues'et, psychet, garage, fuzzy og lidt småfunky, men de løfter sig over de ellers nogle gange lidt trætte klicheer som en sådan konstellation ellers lægger op til. De er alle vanvittigt dygtige musikere - Malcolm Catto er kongen af ghost notes - men det er aldrig teknikken der er i fokus, altid musikken. Sample: Electric War eller deres fremragende optræden på KEXP.

Goon: Dream 3

Jeg kendte ikke Goon før jeg faldt over dette album, men jeg har godt nok lyttet meget til det. Musikalsk er vi primært ovre i noget, som jeg vil beskrive som en blanding af dream pop og shoegaze, men der dukker også noget små-garaget a la Frankie and the Witch Fingers op engang i mellem. Det er svært ikke at flyde væk til lyden af Kenny Becker lyse, svævende stemme, men musikken sørger for hele tiden at holde fast i en. Der er en masse følelser i albummet (som vist er blevet til under en skilsmisse), men der er ikke som sådan et narrativ, mere en samling indtryk og stemninger. Og det fungerer. Sample: This Morning Six Rabbits Were Born eller Sunsweeping

Vidste du at jeg er blevet kvantefysiker? Nej, vel? Vildt nok! Det var der alligevel ikke nogen, der havde troet (regibemærkning fra diverse fysiklærere fra folkeskole og gymnasiet: det var der SLET IKKE NOGEN, der havde troet). Vil du vide hvordan jeg blev det? Naturligvis vil du det!

Det er sådan lidt en hemmelighed, men siden det var dig, så vil jeg godt fortælle det. Måske kan du gøre det samme, så bliver vi allesammen kvantefysikere - eller måske vil du være noget andet, men har ikke rigtigt gidet rigtigt at lære det? Jeg er ret sikker på at du kan bruge min metode! Yay! Jo, ser du, for at blive kvantefysiker, skal man skrive en "afhandling", så jeg fandt et stykke papir og skrev "AFHANDLING OM KVANTEFYSIK" på det, skrev lige nogle ord om, hvordan jeg tænker at verden hænger sammen og vupti, så var den der. Ja, der er også noget med at sådan en afhandling skal godkendes eller sådan noget, men altså, alle mine venner siger at det er skidegodt og det må tælle lige så meget. De gamle hønisser der skal godkende sådan noget er jo tydeligvis ikke fulgt med tiden. (•)

I morgen tror jeg at jeg bygger en bro; de der udregninger er der alligevel ikke nogen der bruger til noget, der skal bare nogle ordentlige søm i. Eller opererer en hjerne, jeg har engang set en gøre det på film. Det kan ikke være så svært.

Ja, jeg er supersjov, men ovenstående er også lidt sådan det føles at besidde special-viden og -faglighed i dag. Det kan godt være at du har studeret dit fag i årtier, men en eller anden smart-i-en-fart-type kan komme i morgen og synes at hans input er lige så godt som dit, selv om han ikke kender fagtermerne, for altså, hvor svært kan det der halløj være? Og 3-2-1 er din chef, din lokale politiker, EU overbevist. Jeg er helt klar over at jeg er en gammel mand, der råber mod skyerne, men det er edderma'me deprimerende at se, hvor hurtigt vi har opgivet at dygtiggøre os, at lære noget. Og hvor hurtigt samfundet har accepteret at det hele er lige gyldigt (og dermed ligegyldigt). "We humans are losing faith in ourselves" siger Hayao Miyazaki. Skulle vi ikke prøve at finde den igen? Jeg er sådan set klar.

(•) Ingen kvantefysikere kom til skade under tilblivelsen af denne tekst. Eller, de er inde i en kasse, vi må se om de er levende eller døde.