Jeg tilbragte store dele af 90’erne med at lytte til musik fra den legendariske Palm Desert-scene, som havde sine rødder i lange “Generator Parties” ude midt i ørkenen.
Det band som alle de andre bands hele tiden refererede til som de første, er næsten sagnomspundne Yawning Man, som også i lang tid var det eneste band fra scenen uden en pladekontrakt. De begyndte så at udgive (forbavsende u-heavy) plader midt i 00’erne, hvor jeg musikalsk var et helt andet sted – først nu har jeg fundet dem.
Lige nu hører jeg Vista Point fra 2007, som består af surfguitar, uendelighed, ørkenstøv og fortættet sommer. Det fås ikke meget bedre.