Nå men, ideen overlevede sin første uge og er tilbage, woohoo! Måske ikke præcis en uge, men godt nok.
ISTA: In Sound to All
ISTA starter deres album med en over-fuzzed guitar og en bip-bip-lydende synthesizer og masser af energi; der er en Frankie and the Witch Fingers-vibe over det og jeg tror med det samme at jeg er på hjemmebane. Men ISTA spiller hvad pokker de synes er fedt, så undervejs er der PSYCH og FUNK og SOUL og endda lidt DISCO-vibes. Det lyder på papir lidt som noget rod, og måske er det også noget rod, men det er noget virkeligt charmerende og energisk rod. Min nærmeste sammenligning er nok stadig mest Frankie and the Witch Fingers, men det er på ingen måde en 1:1 lighed.
Sample: Gods in Heat
Glowsun: NOVÆ
Jeg kan ikke huske hvornår det sidst er sket at jeg hørte et minut af et for mig helt nyt band, og derpå straks købte deres album, men det skete her forleden, hvor jeg efter en anbefaling checkede franske Glowsun ud og røg lige i med begge ben. Albummet rammer et - for mig - sweet spot mellem stoner, sludge og lidt doom, og albummet mister ikke taget i mig på noget tidspunkt. Oven i det, så er det et ovenud sympatisk projekt: de er deres eget pladeselskab og distribution, er umiddelbart ikke at finde på streaming og har gang i en crowfunding-kampagne for at udgive albummet på vinyl. Jeg kan lide alt ved det hele.
Sample: Dryad's Tears
Dream Sitch: 3
Jeg elsker, når sådan noget sker; jeg har hørt Michael Nau og hans diverse projekter (f.eks. Cotton Jones og Page France) i nær ved 20 år. Jeg har også hørt Seth Kauffman og hans projekt Floating Action i et lignende tidsrum. Jeg anede bare ikke at de to havde et sideprojekt sammen. Men det har de, og det hedder Dream Sitch og deres tredje album er det mest vidunderlige afslappede musik jeg har hørt i lang tid, som at smøre en sløv sommerdag i sine øregange. Jeg kan lige komme til af velvære.
Sample: Shake til I Budge
Greg Foat & Maston: Moving Images
Jeg kender oprindeligt Greg Foat som den ene del af duoen Hampshire & Foat (som tager prisen for det bandnavn, der mest lyder som en 200+ år gammel britisk paraplybutik, "kun de fineste håndlavede paraplyer"), men han er helt overordnet et vigtig skikkelse i kontemporær britisk jazz (og beslægtede genrer). (Frank) Maston gør sig i "avant lounge" og på dette album kaster duoen deres kærlighed på library music, altså musik der er lavet til at sætte en stemning, oprindeligt i film/tv-produktioner uden budget til en dedikeret komponist. Vi er ovre i noget loungeambientsoundscape med rigeligt brug af Fender Rhodes, der laver soundtrack til den indre film.
Sample: Street Scene