Projekt Bålmad

Efter at jeg glemte/ikke nåede/ikke gad at få rykket vores halvdårlige grill indenfor sidste efterår, stod vi i en situation hvor vi enten skulle investere i en ny grill eller finde en anden udvej (ja, man skulle næsten tro at jeg havde gjort det med vilje). Gæt hvad vi valgte?

Forrige og sidste år havde jeg faktisk gjort en del af forarbejdet, for da vi ryddede de sidste par hundrede m2 brændenælde/vilde hindbær/brombærkrat, lavede jeg et fint bålsted – ikke den klassiske cirkel, men et rektangel på ca 70 cm gange 1,5 m med så høje sider, at det er nemt at holde sin snobrødspind.

Så langt, så godt – vi har testet mange gange og det fungerer helt efter hensigten. Men hvorfor så stort et bålsted?

Jo, udover at man teoretisk kan helstege et eller andet dyr over det (kræver lige nogle spid og sådan – og en anledning), så er det dels praktisk at kunne dynge grene fra haven op på et sådant rektangel og dels giver det nogle fordele sådan at kunne flytte rundt på varmen – for der er ikke nogen der siger at man skal tænde op i hele bålstedet på en gang.

Da jeg først fik den tanke, var der ikke langt til den næste ide: jeg fandt en stor, flad granitsten og gravede den ned i den ene ende af bålstedet. Tanken er så, at hvis man  tænder et stort bål ovenpå, vil den blive varmet gradvist op (så den ikke sprænges af temperaturskiftet) og holde varmen, så man kan feje gløderne væk og bage fladbrød på den. Malou Klidmoster har en fin opskrift på fladbrød (scroll lidt ned) – hun har navngivet den efter mit twitter-alias fordi hun fik den af mig, men reelt har jeg bare “stjålet” den fra Hugh Fearnley-Whittingstall fra River Cottage. Det ser sådan her ud i praksis når man laver dem på min bålsten: 

På pindene er der farsbrød, tilberedt som snobrød. Vi var flere der syntes at det færdige resultat så ret godt ud:

Men det var ikke 100% vellykket, for på trods af at bålet havde brændt i over 1 time, var stenen faktisk ikke helt varm nok til at bage andet sæt fladbrød færdige. Ja, jeg har fundet en for stor sten – alternativt skal jeg lave et større bål.

Men som proof of concept var det fantastisk – der er noget fantastisk “tilbage til rødderne” over at spise mad, der i store træk kunne være blevet tilberedt for 10000 år siden (ok, dengang havde de nok ikke ketchup og deres kød var nok heller ikke hakket til fars, men princippet er godt nok). Mere af det.

Det store bålsted er fint og godt, men, nåja, stort. Jeg fandt et gammelt kloakrør blandt de ting vi havde overtaget fra de tidligere ejere, og efter lidt overvejelser gravede jeg det halvt ned i jorden. Jeg tog en rist fra den gamle grill og tju, så var der et minibålsted, som man kan stege pølser på og sådan. Ikke nogen skønhedsåbenbaring, men mon ikke vi kan råde bod på det på en eller anden måde?

Trefoden var en del af vores bryllupsgave fra min svigerfar – med til den hører en kæmpestor bålgryde (måske 50 liter), og gryde-over-bål-konceptet er klart en del af vores fremtid, især efter at fruen har fundet en noget mindre støbejernsgryde vi kan bruge.

Problemet med cementrøret (udover æstetikken) er at det mangler træk i bunden, hvilket får ilden til at gå kold forholdsvist hurtigt. Jeg arbejder med to løsninger, hvor den ene involverer et 18mm betonbør og en slagboremaskine og det andet … er lidt mere kompliceret, men også sjovere. Det involverer et nedgravet metalrør og en cykelpumpe og vil (i teorien, i al fald) give samme effekt som en blæsebælg på smedens esse. Jeg overvejer pt. for og imod begge løsninger.

I praksis har vi en dejligt simpel løsning, som passer os endog rigtigt godt – forleden bespiste vi uden problemer 14 mennesker med pølser og burgere, og kunne uden de store problemer have klaret det dobbelte antal, samtidigt med at det også virker for os når vi bare er de 4-5 personer i husholdningen. Fremtidige udviklingsønsker inkluderer en middeltyk støbejernsplade, der kan agere stegeflade og nogle bedre riste, gerne af støbejern og skræddersyede til vores bålsted. Pokkers, jeg skulle have taget det svejsekursus for 25 år siden…

Skriv et svar