Ok, nu er jeg forvirret?

Muhammedkrisen lærte mig én ting: at det bare var ærgeligt for religiøse mennesker, hvis de følte sig trådt på af et kunstnerisk værk. Vi er på ytringsfrihedens side her i Danmark, er vi, og ligegyldigt hvor mange mennesker der føler sig stødt, er vi pænt ligeglade. Vi bøjer os ikke! Var det ikke lektien?

Men nu? Nu er jeg pænt forvirret:

 “Kristne besejrer trold i jysk by”

Læs lige den artikel og fortæl mig hvorfor det her er anderledes? Hvorfor Indre Mission ikke skal pakke deres middelalderlige værdier sammen og snuppe en industristørrelse pakke tudekiks? Hvorfor denne sag bliver taget alvorligt, men muslimer, som har fået deres højeste religiøse figur pisset på, bare skal rette ind? Vinder kristendom over kunstnerisk frihed og retten til at ytre sig frit?

Det er en trold, om noget en del af vores kulturhistorie. Men ak, de oprindelige danske værdier er under belejring af ham der tømrersønnen fra Betlehem. Jeg har hørt at han også tager vores arbejde og stjæler vores piger.

5 meninger om “Ok, nu er jeg forvirret?”

  1. Hold kæft, hvor er det snothamrende dumt.Indre Mission SKAL pakke deres middelalderlige “værdier” sammen og indse at vi lever i 2011. Stupiditeten er overvældende.

  2. Ét er at IM lever i middelalderen – noget andet og langt mere skræmmende er at man tager hensyn til den slags landsbytosser på politisk niveau. Så er det jeg begynder at få tics.

  3. Faktisk vil jeg tro at vore troldehistorier er ældre end de kristnes tømrerhistorier.Det er altid ubehageligt når nogen vil trække deres version af hvad der er sandt ned over andre.

  4. Ytringsfriheden er retten til at sige det vi ikke ønsker at høre. Det er hvad den skal beskytte. Hvis den ikke giver lige ret til kunstneren, den religiøse, holocaust-benægteren og den der tror at Obama ikke er født i USA, så giver den ikke mening, for så handler det ikke længere om styrken af argumenter for og imod, men hvem der har magten til at gennemtrumfe sine argumenter.Det har muslimerne ikke forstået, jvf. Cairo erklæringen, Durban I + II m.v.Islam er kristendom med ekstra profeter, ekstra bøger, og uden bacon, så det er ikke overraskende at de har en fælles sag i at begrænse andres ret.Som man siger “Politics make strange bedfellows”, og det er derfor man nogen gange ser de religiøse ledere være enige – fordi de har brug for at åbne en front mod dem de ser som en større trussel 🙂

  5. Jamen, det er helt skørt! Klaus Rothstein har en fin lille bemærkning til det i dagens Weekendavis og en pointe om, at alle gør det umuligt for alle andre. Øjh altså!

Skriv et svar