Ode til Ray : mælkebøttevin the Kelstrupskov way

Sidste år skrev jeg et indlæg om at lave mælkebøtteblomstsaftevand, og som afsluttende bemærkning nævnte jeg muligheden for at lave mælkebøttevin – en gammel drøm lige fra dengang jeg læste Dandelion Wine af Ray Bradbury (the greatest scifi-writer in history).

Tidligere i år faldt jeg så over John Wright (fra River Cottage) og hans serie Homebrew from the hedgerow – deriblandt en fin opskrift på mælkebøttevin. Jeg lod det ligge, for dels har jeg egentligt ikke tid og dels prøvede jeg engang at lave hyldeblomstvin, og det … gik ikke så godt.

(Ok, det blev hæsligt)

Men så skete der to ting. For det første begyndte det mælkebøttesaft jeg havde lavet i år at spontangære. Heldigvis opdagede vi det inden flaskerne eksploderede af kulsyretrykket, men ærgerligt alligevel. Vildgær er noget uforudsigelig stads, og der er meget i blomsterhoveder, især hvis de er plukket en fugtig dag.

Det andet der skete var at jeg – modstræbende – gik og slog græs på vores plæne, der var fint gul af mælkebøtter. Da fruen og ældstedrengen drager ud og handle, kigger han bekymret på mig og siger “pas nu på mælkebøtterne, far”. Som i “slå udenom”.  Knægten ved, hvad der har værdi her i livet.Min mælkebøtteplæne

Så kunne jeg ikke mere, og lavede de indledende øvelser – blomsterplukning, lagekogning og efterfølgende DØ, BLOMSTER, DØ! osv – på en halv time. Tju. Da jeg et par dage senere fik et ledigt øjeblik, fik jeg gjort resten.

Ingredienser til ca 5 liter:

  • Flere mælkebøttehoveder end du gider plukke. Gør det alligevel – jeg fyldte en opvaskebalje, og det tager ikke så lang tid, hvis man finder et godt sted. Til gengæld behøver man ikke at være helt så hysterisk med det grønne på blomsten (men man skal stadig undgå stilk, med minde man vil skrue op for bitterheden).
  • Lage af 1 kg sukker, 1 bøtte honning (4-500 g) og 4.5 l vand. Koge koge koge og parat med hulskeen, fordi honningen kan få det til at skumme som en mårrrfåkker.
  • Skræl og kød fra 4 citroner (men ad til det hvide. Det gider vi ikke lege med)
  • 500 g fintsnittede eller maste rosiner. Egentligt ikke strengt nødvendigt, men det fylder et smagsmæssigt rum i vinen.
  • Til gæringen bruges gærnæringssalt (ikke strengt nødvendigt) og vingær (f.eks. denne).

Klar til lage! De indledende øvelser er nemme, man koger lagen og hælder den over blomsterhovederne, rosinerne og citronskal / kød. Så lader man blandingen stå tildækket og trække i et par døgn.

Efter jeg havde siet saften fra, valgte jeg at lavpasteurisere den (dvs ca 30 minutter ved 60 grader), da jeg ville havde den vildgærede saft med i gæringsballonen – og vildgær er noget uforudsigeligt halløj, som jeg gerne ville slå ihjel. Death by Pasteur! Hvis man ikke er lige så paranoid overfor vildgær som mig, hælder man bare gær + gærnæringssalt i den frasiede saft (læs anvisninger på pakken).

Jeg tilsatte gærnæringssalt og hældte det hele (efterhånden knapt 10 liter efter at saften og vandet kom i) i en renset gæringsballon, og da det nåede en rimelig temperatur (26 grader) tilsatte jeg gæren.

Lidt teknisk (spring over hvis du ikke gider læse det): Vægtfylden på den færdige saft var forholdsvis høj (1100 grader Oeschle, hvis man skulle være interesseret), så da jeg kun havde ølgær på lager (ups) tilsatte jeg et par liter vand, hvilket bragte vægtfylden ned på et mere afdæmpet niveau (1060 grader Oeschle) – meget bedre for ølgæren. Teoretisk kan ølgær godt gære til høje procenter, men man skal have meget gær, hvis den ikke skal “stresse” og producere uønskede bismage. Jeg regner med at den færdige vin ender på omkring 6.5 %, hvilket passer mig rigtigt fint – let og hyggelig uden at man ryger direkte i hegnet. Ølgær har også den fordel, at den helst vil forgære maltsukker (maltose), så der er en chance for at den efterlader noget restsødme. Har man vingær, behøver man ikke at tænke på at tilsætte vand – og ender i tilgift med en noget stærkere, men nok også mere tør vin. Jeg har tænkt mig at tilsætte 3 g sukker pr færdig liter vin når jeg putter på flasker (der kan holde til trykket, vel at mærke) – det vil karbonere vinen, ligesom cider.

Lige nu står gæringsballonen og plupper lystigt ude i mit bryggers, og jeg glæder mig vildt meget til resultatet – hvis det her lykkes, er næste stop hyldeblomstvinen … måske næste år?

En mening om “Ode til Ray : mælkebøttevin the Kelstrupskov way”

  1. Hej. Har haft et par balloner stående og boble med denne skønne gudedrik engang i det forrige årtusind – helt tilbage til dengang man kunne få en spritny morris mascot (sådan en rigtig en af slagsen og ikke sådan en halvgrim klon fra en vindtunnel som de jo er i dag) for under 100.000 kr. Og i guder hvor smager det godt. Kan varmt anbefales. Held og lykke med drikken

    /Ole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *