Mit musikår 2013: Heartless Bastards

Heartless Bastards - Arrow

Min første tanke: “Hvorfor er der ingen der har fortalt mig at der findes et band der hedder Heartless Bastards? Jeg vil elske dem ligegyldigt hvad de spiller”

Min anden tanke: “Hey, det her er faktisk ret cool”. Og ja, det er. Bastarderne er et 4-personers band – trommer, bas, 2 x guitar – anført af sanger og sangskriver Erika Wennerstrom spiller de … jah, rock vel egentligt. Bare sådan. Der er mindelser om Creedence (bare hør “Parted Ways”) og masser af andre klassiske navne, hvilket i sig selv ikke er hverken positivt eller negativt.

Det der står frem er sangenes personlighed og det nærvær de bliver fremført med – der er øjeblikke der rejser hårene på armen med deres inderlighed og øjeblikke hvor ens fod uværgeligt vipper med til en god gang HELL YEAH!-rock. Bandet er blevet sammenlignet med Black Keys, hvilket ikke er helt ved siden af – men det hemmelige våben er førnævnte Erika, som helt naturligt indtager pladsen som frontfigur i et band, der tydeligvis elsker det de laver. Ja, jeg er en lille smule forelsket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *