Det musik fra 2011 som jeg fik hørt og synes om

Jeg ved det, jeg ved det – slut-på-året-lister er bare SÅ meget en kliché. Tag dig nu sammen, Ulf.

De enkelte plader er sådan set bare smidt på en liste som jeg huskede på dem/gravede dem frem af samlingen – der er med andre ord ingen decideret rating bygget ind i deres indbyrdes placering (det er i bedste fald også fjollet at rate Fleet Foxes mod Tim Heckler mod Boris). Jeg digger alle pladerne, så det er bare at checke dem ud. Og ja, jeg er en snob med en populær rem af huden eller nudethedder.

  • Fleet FoxesHelplessness Blues
    Akustisk folk med vokalharmonier. Ingen overraskelser, men meget gennemført.
  • Explosions in the SkyTake Care, Take Care, Take Care
    Postrocklydlandskaber. Brilliant.
  • PJ HarveyLet England Shake
    Min gamle flamme Polly Jean leverede igen. Fuck the haters.
  • Bon IverBon Iver
    Åh, den svidende ydmygelse i at dele smag med pøblen, men det er altså en god plade. Kræver at man kan holde til falsetsang.
  • Johann JohannssonThe Miners’ Hymn
    En af mine yndlings-ny-klassiske komponister. Fra tranceinducerende til bevægende.
  • BeirutThe Rip Tide
    Alle dem jeg deler musiksmag med, kendte allerede Beirut. Jeg gjorde ikke, og de tog røven på mig. Fremragende world/indie/folk.
  • Imaginary CitiesTemporary Resident
    Det her er ren indiepoprock med god produktion og masser af melodier, der bare sidder lige i skabet. Bliver glad i låget.
  • EarthAngels Of Darkness, Demons Of Light I
    Det går stadigvæk laaaaaannnngggggssssooommmmttt, men til gengæld er der skruet helt op for stemning, når Dylan Carlson & co (nu med fast cellist!) maler med den helt store pensel i deres helt eget univers af evigt itererende cirkler. Skulle jeg vælge én udgivelse i år, ville det nok være denne.
  •  …And You Will Know Us By the Trail of DeadTao of the Dead
    Nok den plade jeg har hørt mest i år, alene af den grund at den lå alene i min bil i utroligt lang tid. Den er også rigtig god og klart deres bedste siden “Source tags …”. Konceptalbums FTW!
  • The DecemberistsThe King is Dead
    Den her er vist dækket af verdenspressen, men det er stadig en god plade. Meget catchy på den gode måde.
  • The Dear HunterThe Color Spectrum
    Årets mest ambitiøse plade! Det synlige farvespektrum sat til musik over syv EP’er a fire numre hver. Det er ikke alle numrene der holder 100%, men det er tæt nok på, til at det stadig er et spændende og givende værk. Og Casey Crescenzo er en fremragende sanger.
  • Deer TickDivine Providence
    Jeg troede helt ærligt at Deer Tick var noget folksy, post Iron&Wine-agtigt halløj. Ved ikke hvor jeg havde fået den opfattelse fra, for det er alternativ rock, som passer fint til at sidde på en pub og bælle øller. Ikke at jeg har gjort det særligt meget i 2011, men det er en anden sag.
  • BibioMind Bokeh
    Bibio har en underlig hjerne og heldigvis lader han os andre kigge ind engang i mellem. Eksperimentalelectronicaambientpopnoget.
  • MegafaunMegafaun
    Deres Gather Form & Fly var en af mine yndlingsplader i ’09, og den her skuffer ikke, selv om den er lidt mere velfriseret. Velfriseret neofolk?  Jojo.
  • Dark CaptainDead Legs & Alibis
    Mine yndlings folky, vokalharmonisyngende, småmelankolske briter kom med en ny plade, og den var fed. Jeg er glad.
  • Laura – Twelve Hundred Times
    Denne udgivelse er mindre postrock’et end de tidligere, men stadig rigtig, rigtig fed. Minder mig til tider lidt om hedengangle Aereogramme. 
  • *shelsPlains of the Purple Buffalo
    Stor, post-rock/metal lyd med masser af ideer og eventyrlyst. Gennemført og helstøbt.
  • Tim HeckerRavedeath, 1972
    Den bedste ambient-plade jeg hørte i år. Også den eneste.
  • The Sea and CakeThe Moon and Butterfly
    De er nogle gamle drenge efterhånden og det er eddermame en spredt gang fægtning de kommer med her, men sjovt nok synes jeg stadig det fungerer rigtigt godt.
  • RadioheadThe King of Limbs
    Ingen deciderede hits, masser af lyde, måske lidt tomgang?, men stadig Radiohead. Stadig øjeblikke med magi.
  • Ringo DeathstarrColour Trip
    Lad mig være helt ærlig: jeg faldt for navnet først. Godt at der er gang i musikken, der er solidt plantet i den mere energiske del af shoegaze.
  • GotyeMaking Mirrors
    Endnu en plade, som – oh elitær nørd-skam! – fik airplay i radioen. Jeg vinkler det på den her måde: måske er der håb for verden? Wally skriver i al fald gode og helstøbte numre, som den poppede del af Peter Gabriel ville have det fremragende med. Og så spiller han i øvrigt trommer som Phil Collins.  
  • SungrazerMirador
    Jeg begyndte at høre lidt stoner rock igen i 2011. Det her var den bedste nye plade jeg fandt. “Sea” er forrygende oldschool stoner.
  • Alva Noto + Ryuichi Sakamotosummvs
    Minimalistisk ny-klassisk glitchy himmelsmundfuld. Kunst.

Der “mangler” sikkert noget på listen – har selv fundet en del interessante plader, som blev udgivet sidste år, men som jeg bare ikke har nået at få hørt. Naturligvis kan det også være at jeg hader din yndlingsmusik. Eller har glemt noget. Jeg hører i al fald gerne dine bud på årets bedste plader.

 

* Tilføjelse: nej, jeg laver ikke en Spotify-playliste til dig. Jeg er ikke på Spotify og du kan i øvrigt lige så godt som mig søge dem frem.

Skriv et svar