Ok, nu er jeg forvirret?

Muhammedkrisen lærte mig én ting: at det bare var ærgeligt for religiøse mennesker, hvis de følte sig trådt på af et kunstnerisk værk. Vi er på ytringsfrihedens side her i Danmark, er vi, og ligegyldigt hvor mange mennesker der føler sig stødt, er vi pænt ligeglade. Vi bøjer os ikke! Var det ikke lektien?

Men nu? Nu er jeg pænt forvirret:

 “Kristne besejrer trold i jysk by”

Læs lige den artikel og fortæl mig hvorfor det her er anderledes? Hvorfor Indre Mission ikke skal pakke deres middelalderlige værdier sammen og snuppe en industristørrelse pakke tudekiks? Hvorfor denne sag bliver taget alvorligt, men muslimer, som har fået deres højeste religiøse figur pisset på, bare skal rette ind? Vinder kristendom over kunstnerisk frihed og retten til at ytre sig frit?

Det er en trold, om noget en del af vores kulturhistorie. Men ak, de oprindelige danske værdier er under belejring af ham der tømrersønnen fra Betlehem. Jeg har hørt at han også tager vores arbejde og stjæler vores piger.