Pete Davis – The Pottsville Conglomerate

Jeg har fundet guld. Det sker engang i mellem og når det sker, skal det deles.

Guldet er lavet af en kun 25-årig multimusiker ved navn Pete Davis, der debuterede i 2001 (som 15-årig) med Tentatively Self-titled. Siden da har han indspillet yderligere tre albums samtidig med at han også har indspillet med sit sideprojekt, Math-Rock duoen Invalids.

The Pottsville Conglomerate er hans seneste værk og den er nok den stærkeste udgivelse jeg har hørt her i 2012 (den udkom sidste år, men hvem tæller?).

Stilen går fra stille alt-folk, lidt a la Sufjan Stevens omkring Seven Swans til bombastiske prog-agtige energiudladninger med fuld blus på det hele.

Bindeledet i det hele er Davis’ store sangskrivningstalent samt hans fantastiske vokal, der altid er tilstedeværende lige meget om han råber eller hvisker. Der er passager, der giver mig gåsehud på den gode måde, og større anbefaling kan en kunstner næsten ikke få fra mig.

Davis spiller og laver (med ganske få undtagelser) alting selv og sælger sine ting via sin side på Bandcamp, hvor man også kan høre pladen – samt købe den for 8 dollar eller derover. Det kan jeg naturligvis kun anbefale – når så verden snart opdager hans talent, kan man sige “jeg kendte ham altså FØR han blev berømt” og hvilken musiksnob med respekt for sig selv kan ikke lide det?

Nåja, du kan også høre den her, fordi Bandcamp har en ekstern streamer:

Dengang jeg fjernede min F5-tast

For noget tid siden annoncerede jeg på Twitter og Facebook at jeg holdt pause fra det dersens social media. “Pause på ubestemt tid”, endda. Men hvorfor dog?

For noget tid siden annoncerede jeg på Twitter og Facebook at jeg holdt pause fra det dersens social media. “Pause på ubestemt tid”, endda. Men hvorfor dog?

Jo, jeg tweeter og FB’er nu på 5. år (så vidt jeg kan regne ud), og det har været en total omvæltning af mit online-liv – og private liv, for den sags skyld. Jeg har fået læssevis at nyt input, både fagligt og personligt og mødt en masse spændende mennesker, godt fordelt mellem netværk, bekendte og tilmed venner. Bonus! Men hvorfor så holde pause? Læs videre “Dengang jeg fjernede min F5-tast”

Dagens citat

“You’ve got to give kids really beautiful children’s books in order to turn them into revolutionaries. Because if they see these beautiful things when they’re young, when they grow up they’ll see the real world and say, ‘Why is the world so ugly?! I remember when the world was beautiful.’ And then they’ll fight, and they’ll have a revolution. They’ll fight against all of our corruption in the world, they’ll fight to try to make the world more beautiful. That’s the job of a good children’s book illustrator.”
― Tony Millionaire

(tak til Steffen fra Aben Maler, som gjorde mig opmærksom på det)