Ginger bug, del 2: erfaringer og nye ideer

Det er efterhånden ved at være et par måneder eller tre siden jeg skrev om at naturgære sin egen sodavand, og i mellemtiden har jeg gjort mig nogle flere erfaringer med processen, som jeg tænker at jeg vil dele. Jeg bygger videre på den originale artikel, så har du ikke læst den, så gør lige det først. Jeg venter her imens. Læs videre “Ginger bug, del 2: erfaringer og nye ideer”

Forårs-triumviratet

Forår styrer. Endeligt kan man få fyldt op i lagrene – både de indre og de lidt mere håndgribelige i forrådskammeret. Noget af det vi laver meget af, men alligevel altid løber tør for er saft i mange forskellige afskygninger. Jeg har tidligere skrevet om sæsonens første saft, nemlig mælkebøttesaften. I år kom jeg så til at bruge al mælkebøttesaften til en større portion mælkebøttevin, så der skulle noget andet til, hvis vi skulle have tidlig saft. Det blev til tre andre typer.

Syrensaft

Ja, jeg anede ikke at man kunne lave saft af syrenblomster, men kunne måske have sagt mig selv det. Jeg ved ikke lige hvor jeg stødte på konceptet, men det gav mening med det samme. Klar til at lave Syrensaft Det er enormt nemt – fundamentalt gør man ligesom når man laver hyldeblomstsaft. Jeg gjorde sådan her: Læs videre “Forårs-triumviratet”

En "Ginger Bug" og naturgæret sodavand

Lige som folk troede at jeg ikke kunne blive mere langt ude med mine projekter  (“Mælkebøttevin? Virkeligt?”) fandt jeg heldigvis en måde at give jer alle baghjul på. Ok, det var ikke lige det der skete, men det lyder sjovere.

Det hele startede med at jeg læste lidt om hjemmelavet, gæret sodavand  (jeg kan anbefale bogen “True Brews” af Emma Christensen=) og så faldt jeg over et link til at lave sin egen Ginger Bug. Hvad er det nu for en størrelse? Læs videre “En "Ginger Bug" og naturgæret sodavand”

Mit musikår 2013: The Head and the Heart

The Head and the Heart

Jeg kan ikke huske hvordan jeg faldt over The Head and the Heart, men det er et eller andet sted også mindre vigtigt. Det der er vigtigt er at de har lavet en fantastisk plade.

US-musikpressen har smidt et label på dem der er noget i retning af “det næste store folk-rock band fra Seattle”, men det er i mine øjne en grov forsimpling. Bortset fra det med Seattle, som er rimeligt faktuelt.

Ja, der er meget folk-prægede passager, men det seks mand (m/k) store band er ikke helt så nemt at få styr på – lyden er stor med masser af lag og harmonier og masser af variation. Fra folk over rock over country med en fælles solidt drys af americana – og afvekslingen afspejles også i instrumentering og valg af vokal, da indtil flere i bandet synger. Det lyder frygteligt rodet, men i praksis er det direkte modsat. Prøv et par numre herunder – f.eks. Homecoming Heroes, Josh McBride, Cruel, 10,000 Weight in Gold … eller bare hør den hele fra en ende af. Det er den værd.

Mit musikår 2013: Last Days

Last Days - Satelite

Last Days, hvor skal jeg begynde? Lige siden jeg opdagede deres eksistens for et par år siden, har de fyldt ufatteligt meget i mit (lyd)univers, for jeg kender ikke andet musik der er så billedskabende for mig.

Når jeg kort skal beskrive bandets musik for andre, plejer jeg at bruge frasen “postapokalyptisk utopi”, som – her hvor jeg har lidt flere ord til rådighed – nok tåler at blive uddybet.  For en del år siden havde jeg en række drømme, hvor jeg gik rundt i et mennesketomt Europa, ca 1910. Bygningerne er borte eller i ruiner og det eneste der er tilbage er en righoldig flora og fauna. Der er en utrolig fredfyldt stemning over det hele og det er en verden fyldt med skønhed – samtidig med at det også er en pænt melankolsk følelse at være det eneste menneske der er tilbage. Nogenlunde sådan lyder Last Days.

Lidt mere faktuelt er det et eller andet sted mellem moderne kompositonsmusik (jeg får mindelser til Max Richters Memoryhouse, der kan lidt af det samme) og nogle ambient lydflader parret med akustisk guitar og en lejlighedsvis kvindestemme.

I år udgav Last Days (som er et enmandsprojekt for musikeren Graham Richardson) den næsten perfekte Satellite, som jeg har grovlyttet hele efteråret – men de tidligere plader (Sea, These Places Are Now Ruins og The Safety of the North) er også fremragende.

Mit musikår 2013: Introduktion

De sidste par år har jeg skrevet en liste over det nye musik jeg har hørt i løbet af året. Det har været fint og hyggeligt, men i år vil jeg gøre det på en lidt anden måde.

Dels vil jeg ikke køre dogmet fra tidligere, hvor musikkken også skal være udgivet i det forgangne år. Kriteriet er, at jeg har hørt det i år – ikke at det betyder det store, men hvorfor begrænse sig selv?

Den anden og vigtigere ændring er at jeg denne gang vil lave et blogindlæg per plade – dels for at kunne knytte nogle flere ord til den enkelte plade, dels for at punke mig selv til at få skrevet. Jeg tænker at opdatere på noget der ligner daglig basis (ja, famous last words).

Mælkebøttevin – nu på flasker

Ok, så kom den på flasker, min mælkebøttevin. Den gærede og gærede og gærede og endte på en forholdsvis høj procent – 11% fremfor de 6% jeg regnede med at den ville ramme. Ølgæren gik amok! Nu har det stået og eftergæret på flaske i en tre ugers tid, så den kunne udvikle kulsyrebobler – behagelige kulsyrebobler, vel at mærke.

2013-07-22 21.17.11

Vinen er gylden, men let uklar – jeg regner med at nogle måneders kølig lagring kan gøre den mere klar. Hvis ikke, so what. Det er en country wine og der gælder andre spilleregler.

I dag kom jeg så labels på og synes selv det blev rimeligt flot.

2013-07-22 19.47.20

Jeg er rigtig glad for smagen (som klart vil blive endnu bedre med tiden) og kan kun anbefale folk at prøve det – det var ikke svært og det er i al fald ikke sidste gang jeg brygger det.

Om at bygge skævt. Med vilje.

Men ok, jeg får ikke et nyt økohippiegenbrugsdrivhus lige nu – der er sgu for mange andre ting i huset jeg kan og vil bruge min tid på (spøger ombygningen af 1.-salen med medfølgende energirenovering stadig? Åh ja.).

Så er det en god ide at kigge på hvor jeg er og hvad jeg har, for der står jo et drivhus i haven – det trængte godt nok til en kærlig hånd efter vi ikke havde haft det i brug sidste år og der skulle nyt glas i der hvor den fasan, der forvildede sig derind i vinters fløj ud med et KRASJ!, men det var overkommeligt.

Oveni det skulle vi i gang med at dyrke på en ny måde – vi havde hidtil brugt kapilærkasser, men dels var de rimeligt hærgede af tid og børn og dyr og dels er det rimeligt uøkologisk sådan at købe nye plantesække hvert år. GO GO COMPOST POWERS!

Det oplagte for os var at etablere højbede, og knæk sagde filmen, for vi havde ikke lige penge tilovers til materialer. Men som erfaren biografoperatør fik jeg lige splejset filmen igen, for vi har da et faldefærdigt udhus fyldt med mere eller mindre brugbare materialer som den tidligere ejer efterlod ved fraflytningen.

Og bonus! Der var en masse skrammel brugbare, men meget uens træstykker. Ikke at sådan noget stopper Team Infonaut, tværtimod – full steam ahead, og når det så alligevel ikke kan blive snorlige, så lad det blive skævt. Noget i den her stil:

Her en måneds tid efter er der godt gang i det hele – vi har sat tomat (flere slags), skoleagurk, stevia (første gang vi prøver den og det er bare for sjov), majs, flere slags chili, noget timian og rosmarin, som skal stå der permanent og så en ussel lille melonplante, som jeg købte af medlidenhed for 10 kr i en frasorteringskasse i Silvan, men som faktisk kommer ganske fint.
Det bliver en god sommer.

Mælkebøttevin – to uger senere

image

En opdatering på min mælkebøttevin:

Gæringen er næsten færdig. Vi ender i den lave ende af 8%, måske endda 7.8.
Farven er (som det ses) lidt uklar i det, men den bliver sandsynligvis klarere ved lagring. Smagen er – som unge vine er – lidt sprittet i det, men den har allerede masser af fine smagsnuancer. Glæder mig til at få den på flaske om en uges tid.